Min mand er ud af en familie, der er meget aktiv med hensyn til musik. Ganske vist har ingen i min mands familie vist nogensinde været professionelle musikere, men det var for ham som barn noget i retning af en selvfølge, at han skulle lære at spille forskellige instrumenter.

Han har fortalt mig, at han allerede som fireårig begyndte at klimpre på en ukulele, som han havde fået foræret af sin morfar, som oprindeligt havde købt instrumentet til sig selv men senere fandt ud af, at han egentlig ikke brød sig så meget om at spille på instrumentet. Han syntes, at fire strenge ganske enkelt var for lidt at have til rådighed, når man skal spille melodier.

Senere blev det mest klaveret, som min mand dyrkede, og det er han blevet ved med til den dag i dag, hvor han nyder at sætte sig hen til vores traditionelle, opretstående klaver, som han købte som ganske ung, inden han og jeg mødte hinanden.

Og den ukulele, han spillede på som barn, eksisterer faktisk ikke mere, og han ved ikke helt præcist, hvad der er sket med den, men han regner med, at den på et tidspunkt må være gået i stykker, så den en gang i hans barndom blev smidt ud.

I stedet fik han som dreng en banjo af sine forældre et år i julegave, og den har han fortalt, at han spillede meget flittigt på, da han var en halvstor dreng. Det var i den samme periode, at han begyndte at interessere sig for at spille på klaver, og banjoen gled mere og mere i baggrunden til fordel for hans forældres klaver, som han blev mere og mere glad for.

Her i vores familie er min mands families tradition for at spille musik i nogen grad blevet videreført af vores to sønner, som også begge to nyder at spille selv. Vores ældste dreng har for nylig fået en elektrisk guitar, for han går meget op i rockmusik, så den spanske guitar, han spillede på tidligere, passede ikke længere til den musik, han foretrækker at spille.

Min mand har i anledning af vores ældste søns nye guitar valgt at indrette et musikværelse nede i kælderen, for knægten har lidt svært ved at afpasse lydstyrken på det musikanlæg, som hans guitar er koblet til, så vi andre kan holde ud at være i nærheden.

Så nu er Mathias henvist til at spille på sin elektriske guitar i musikværelset nede i kælderen, og det har så for resten ført med sig, at han er begyndt at spille sammen med et par af sine kammerater, som også er ret interesserede i rockmusik. En af kammeraterne har stillet sit trommesæt op i vores kælder, og så får den ellers ikke for lidt, når de unge mennesker øver sig på de forskellige numre, som vist alle hører ind under den kategori, der hedder hård rock.

Men heldigvis trænger der kun ganske lidt lyd op i stueetagen, når de spiller, så vi andre føler os ikke generet af lyden.